Laphroaig Quarter Cask

Skotsk

header

Den lille ø med den store smag. Islay er kendt for sine kraftige smagsfulde og meget røgede whiskyer. Hele 8 destillerier findes på øen med blot ca. 3300 indbyggere, alle I forbindelse med produktion af whisky.

Islay er top stedet for whisky og bliver, af kendere, forgudet. 

Alle whiskyer fra islay er præget af røg, I store eller I mindre grad. Den mindst røgede finder vi på Bunnahabhain distelleriet. En whisky med en meget salt smag, men uden megen røg. Ikke en typisk Islay-whisky. 

Har man behov for en smugle mere røg finder man Bruichladdich, Skotlands vestligste destilleri. En smule røg men stadig meget salt, og også en udtalt sødme. En rigtig fin balance mellem det salte og røgede. 

Næste skridt er Caol ila, og nu begynder grænserne at flyde lidt. Her kan man nemlig være heldig at støde på nogen endog meget røgede udgaver. Men de gængse udgaver er middel røgede og med en god lyngnæse. 

I midten af feltet såvel geografisk som smagsmæssigt, findes Bowmore. En elegant whisky med sherry toner og en udtalt røget smag. Et kæmpe udvalg af forskellige slags Bowmore gør den kendt og elsket verden over.

Føler man sig fristet til meget mere røg bør man stifte bekendtskab med Laphroaig. En meget medicinsk og røget whisky med masser af jod, salt og tjære i smagen. 

Ikke langt fra Laphroaig ligger Lagavulin. En meget kraftig og kompleks whisky med masser af røg, tjære og salt. En vidunderlig eftersmag bringer denne whisky i verdensklasse.

Til sidst når vi til Ardbeg. Her er tale om ekstrem smagsfyldig og røget whisky. Nok størstedelen af alle Islay-freaks foretrækker denne dram som det absolut ypperste.

Laphroaig Quarter Cask er baseret på 1800-tallets trditionelle whisky lagring på små 125 liters fade, kombineret med nutidens lagring på egetræsfade op til 498 liter. 

Laphroaig Quarter Cask er Double Cask matured ved at have lagret på bourbon fade og derefter på specielt designede kvartfade. 

Laphroaig er det eneste Single Malt destilleri som lagrer på små originale kvartstørrelse fade, deraf navnet Quarter Cask. De små fade giver ekstra kontakt med egetræet og skaber derigennem en smuk efterårsgylden og fløjlsblød Single Malt. 

I munden brager en unik tørverøg igennem blandet med strejf af appelsinskal og kokos. Stadig med umiskendelig Laphroaig karakter er Quarter Cask en uforglemmelig.
Ikke kold-filtreret og aftappet ved 48%